Temamøde om demens - bliv klogere på demens, og hvordan du kan gøre en forskel
TilmeldMålgruppe
Undervisere tilknyttet DOF medlemsskoler - uanset fag
Indhold & mål
Savner du viden om, hvad demens er, og hvordan du kan skabe en mere inkluderende og tryg oplevelse for mennesker med demens i din undervisning?
Mange af os bliver usikre, når vi møder en person med problemer med hukommelsen. Er der noget særligt, jeg skal vide? Kan jeg gøre noget forkert?
Måske du har oplevet, at du forsøger at være behjælpelig, men oplever at det er vanskeligt?
Til dette temamøde dykker vi ned i, hvad demens betyder for dem, der lever med det, og hvordan du som underviser kan møde og støtte dem bedst muligt.
Temamødet er baseret på dialog og erfaringsudveksling, og vi tager også udgangspunkt i de udfordringer og spørgsmål, som du og dine kolleger allerede har oplevet i hverdagen.
Indhold:
• Hvad er demens?
En introduktion til forskellige demenstyper og deres årsager.
• Forstå demens
Hvordan kan det opleves at have en demenssygdom?
• Gode råd til undervisningssituationen
Kommunikation og praktiske tips til at skabe trygge rammer.
• Ressourcer og hjælp
Overblik over tilbud og støtte, der kan hjælpe både dig og mennesker med demens.
Oplægsholder Linn Wittendorff Larsen
Linn er Demensvenlig By konsulent i Aarhus Kommune. Demensvenlig By arbejder for at udbrede viden om demens og gøre byen demensvenlig, så mennesker med demens fortsat kan være lige dér, hvor de ønsker at være – uanset om det er i fodboldklubben, aftenskolen, at kunne fortsætte med at tage bussen eller ordne hverdagens ærinder. Linn er uddannet sygeplejerske og har arbejdet med demensområdet i mere end 12 år.
Tid Lørdag den 8. marts, kl. 10-13 (inkl. formiddagsforplejning og let frokost)
Sted MarselisborgCentret, Evald Krogs Gade 9, 8000 Århus C
Pris Gratis for undervisere tilknyttet DOF medlemsskoler
Tilmeldingsfrist Mandag den 17. februar
Tilmelding og betaling
Benyt www.danskoplysning.dk eller ring på tlf. 70 20 60 20.
Ved udeblivelse på selve dagen uden forudgående besked opkræves et udeblivelsesgebyr på 400kr. I de tilfælde, hvor frameldingen påfører DOF udgifter til forplejning og logi, opkræves et beløb svarende til de faktiske udgifter.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 25309
- Første møde:
- 8.03.25 kl. 10:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 3
Pris
- Gratis for deltagere tilknyttet DOF-medlemsskole
- DKK 0,00